Hvis man synes, at musikken herhjemme efterhånden er blevet lidt for letgenkendelig med alle dens vestlige, polerede akkordsystemer og sangstrukturer, så udkommer den danske guitarduo Yngel i morgen med et nyt introvert album i samarbejde med den indonesiske musiker Teguh Permana. Et album der måske vil være i stand til at pirre folk, som bruger musik til andet end hurtig forbigående stimulanser på et dansegulv eller fællessang på Bakken.
De tre musikere Emil Palme (Lunden) og Taus Bregnhøj-Olesen og den førnævnte indonesiske tarawangsa-musiker Teguh Permana indspillede sidste år musikken til de fire numre der udgør albummet. Det klassiske indonesiske strengeinstrument tarawangsa bærer det, man groft sagt kan kalde melodistykkerne i de fire musikdigte. I baggrunden, og undertiden skævt, bevæger de to elektriske guitarer sig rundt. Sommetider i musikalsk overensstemmelse med tarawangsaen og andre gange nærmest provokerende støjende. De to guitarister laver lyde med alle dele af deres instrumenter.
I “Hiji”, der åbner og fylder det meste af side A med sine 16 minutter, får man både fornemmelsen for den rene improvisation og for den bagvedliggende tonale enighed der også er til stede. Instrumenterne spiller sammen selvom der ikke ligger et nodeark ved siden af. Udtrykket bevæger sig i de højere bevidsthedslag af den menneskelige opfatteevne grænsende til det meditative. Musikken er på samme tid smuk og meget fremmed, men der er samtidig også en forsonende dialog mellem de tre instrumenter der på sin vis meget godt illustrerer det kulturmøde, der egentlig opstår, når to musikalske traditioner sætter hinanden stævne for at improvisere.
I “Tilu” der åbner side B får man efter godt tre minutters varighed lov at mærke den ægte organiske tilgang til indspilningen – der i øvrigt foregik i en lejlighed i den indonesiske by Bandung. Udenfor vinduerne opfanger mikrofonerne en larmende motor, og al musikken stopper. Scenen illustrerer både hvordan den udefrakommende lyd fuldstændig slår meditationen og koncentrationen i stykker, og hvordan den alligevel helt bevidst bliver en del af udtrykket.
Selvom musikken er improvisation og derfor ikke nødvendigvis kan gengives på samme måde, er det alligevel som om musikerne har en bredere fælles forståelse for dynamikken i deres lydbilleder. Helheden udvikler sig nemlig undervejs i dynamikskift og større og mindre intensive bølger. Skal det være mere klagende og problematisk, skifter tarawangsaen hurtigt udtryk mens guitaristerne benytter sig af alle mulige lyde, som elektriske forstærkere også kan bidrage med.
Teguh Permana og Yngel spiller ikke lettilgængelig musik, og der skal ikke herske tvivl om, at musikken absolut ikke appellerer til et bredt publikum. Det har ganske givet heller ikke været trioens intention med denne udgivelse. De fire improvisationer må først og fremmest betragtes som resultatet af tre musikeres indbyrdes musikalske forståelse og skabertrang. Et resultat der er både spændende og aldeles nyskabende på disse breddegrader.
Er man glad for at få udfordret sine æstetiske sanser, er der derfor rig mulighed for det igennem albummets relativt korte varighed. Især fordi man efter et par gennemlytninger opdager nye detaljer, man ikke tidligere lagde mærke til.
Vinylen
Den anmeldte vinyl kommer i et pænt og meget minimalistisk cover. Vinylen er støjsvag, og de små og mere eller mindre støjende detaljer i produktionen fremstår netop så tydelige så de kan skelnes.
/JacobG
Teguh Permana & Yngel
Resonans Records 2019
Katalognr: res016
Ingen kommentarer