Allerede mens første melodi på side A så småt er ved at være slut, står det klart at aarhusianske Røgsinal på deres andet udspil har tilladt sig selv lidt mere end på den attraktive debut “Pletter På Solen“. Hvad der måske lagde op til mere blød Fender Rhodes stemning i begyndelsen af “Gaze”, forsvinder i et konsekvent guitar-riff cirka midtvejs, og Røgsignal er nu pludselig et rockband med aldeles meget mere tryk på kedlerne end forventet.
Der er stadig jazz under bølgeskvulpene, men lyden er markant mere rocket og på samme tid både vældig poleret og anderledes rå end på forgængeren. I “at the stars,” kommer man et spadestik dybere ned i den emotionelle klang der er så spændende ved Røgsignals musik. Temaet er spøjst og nærmest orientalsk i sit udtryk, og pianolyden har fået et strejf af gammelt ustemt klaver. Det er både originalt og interessant at lytte til – ikke mindst på grund af de billeder det fremmaner.
Tempoet skifter på “Bodies” uden at det dog føleles malplaceret. Den tætte synthlyd sammen med det altid smasklækre Fender Rhodes går bare noget godt for den vokalløse musik. Især når melodistemmerne skifter instrument som i “ask all your”. Der opstår en musikalsk epik der kan fortolkes på hundrede måder, men stemningen er ikke til at tage fejl af. Heller ikke til allersidst hvor det pludselig bliver skævt og uhyggeligt. En god fortælling.
Side B åbner med “cryptic” der ikke som sådan bevæger sig væk fra den instrumentale handling, der udspiller sig på “Bodies”. Igen er det de store flader der danner grundsubstans og en rytmik, der ligger en smule tilbage i mixet som en del af kulissen. Det fungerer ret flot. Særligt når melodistykket står lidt alene og rytmikken opholder sig febrilsk bag den, som noget der prøver at bryde sine lænker.
Røgsignals musik bærer et præg af en fortælling der ikke sådan lige kan sættes en finger på. Instrumental musik kræver ekstra meget af kompositionerne for at det ikke skal blive trivielt. Den konsekvente brug af skift i musikkens melodibærere understreger at de her gutter godt kender faldgruberne. Når musik uden vokal er spændende at lytte til, får man lov at mærke instrumenterne anderledes tættere på end musik hvor vokalen skal bære hele udtrykket. På “Bodies” er der således rigeligt med billedrig inspiration at hente for den sultne lytter. Man får lov at nyde mere af Røgsignals signaturlyd der således også har flyttet sig siden debuten. De to sidste numre på side B er albummets stærkeste fordi det er her følelserne bliver mest fortættet. Der er stor lyd på både “nobody” og “answers”, der begge synes at fortælle den samme historie. I førstnævnte er det den skæve guitarfigur der får historien til at føles tilpas ubehagelig, og i sidstnævnte det klangmættede klaver der ringer ud i intetheden.
“Bodies” udkommer på vinyl på fredag d. 10. maj.
Vinylen
Vinylen lyder godt og er tilpas støjsvag selv ved høj volumen. Produktionen har givet god plads til de tungere dele af synthen, og alle basdele har grundig tyngde og fylde. Trommerne ligger som regel et stykke tilbage i mixet og bidrager på den måde til musikkens mere svævende karakter. Røgsignal tåler helt udmærket at blive afspillet med vis volumen, og den gør sig i øvrigt fortrinligt i hovedtelefoner.
Røgsignal – Bodies
Intet Label
Katalognr: Signal-002
Ingen kommentarer