Det er sin sag at bryde fri fra de forventningsfulde lænker der binder en, når man som Agser Techau har været trommeslager og en af de drivende kræfter i Kashmir siden starten i 1990’erne. I vores verden er folks meritter ofte altid det, vi måler alt andet de foretager sig efter. Sådan er det også med “Descendence” der er Asger Techaus andet soloalbum siden Kashmir-tiden. Med forventningen om en lyd der på en eller anden måde retfærdiggør de førnævnte meritter, er det således ret befriende at man allerede på albummets første sang “Trash It” kan konstatere, at Techau er i gang med at føje nyt til sit kunstneriske CV.
Med et ret catchy melodistykke bygger Techau en stramt orkestreret rocksang op efter en traditionel form med vers og omkvæd. Guitaren er den bærende melodiforvalter, men en række underliggende synth (eller er det guitareffekt?) efterlader et relativt stort lydbillede med en tilfredsstillende detaljerigdom. I omkvæddet lyder vokalen og melodien i samklang næsten som et nummer med selveste Interpol.
Det stærke omkvæd går igen i den ukueligt optimistiske “Voices”. Igen er vi oppe i et tempo der klæder guitarriffene godt, mens Techau fortæller at der findes nogen for alle, selvom det ikke er noget vi selv kan styre.
It’s out of your hands
But given the chance
You know that you’re the one
For someone
På albummets tredje nummer står det klart at ham her kan noget med omkvæd. I “Eraser” bliver tonen noget mere alvorlig og sådan set ganske appellerende for den voksne lytter. Der er en god mængde synth der igen mætter lydbilledet, og en vokal som anlægger en følsom skrøbelighed, der virkelig klæder alle voksne mænd. Omkvæddet er virkelig godt – det sidder nemlig fast endnu.
“Desendence” er et stramt styret album der holder sig inden for de rammer, der definerer en musikalsk helhed. Musikken bevæger sig ikke i alle mulige retninger, men bevarer derimod sit udtryk så fortællingen om “nedstigningen” forbliver troværdig gennem albummets 10 sange. Det betyder ikke at der ikke er sange, man glemmer hurtigere end andre. Den dystre “Chemicals & Alcohol” efterlader fx ikke noget varigt indtryk selvom den er både skrøbelig og nydeligt eksekveret. “Stick In The mud” som åbner side B bliver hurtigt også lidt triviel, men ellers er både “Drop” og “Giant” gode eksempler på hvordan Asger Techau bruger synth og guitar til at konstruere store landskaber i sange der også tåler at blive hørt mange gange.
Efter et par koncentrerede gennemlytninger forplanter musikken sig, og de ideer der ligger til grund for sangskrivningen synes at åbenbare sig. Der er noget voksent og afklaret over hele oplevelsen, og måske er det her den såkaldte nedstigning i virkeligheden skal findes. I hvert fald er der mulighed for at læne sig godt tilbage i musikken, der overordnet fremstår både velpoleret og velkomponeret. Selvom formen dybest set altid er den samme i denne form for poprock, så fungerer det jo når der er substans i det hele. Det gør ikke noget at man skal høre et godt omkvæd flere gange. “Descendence” er et godt album med rigeligt med gode melodier for den eftertænksomme type. Musikalsk lægger helheden sig op ad en stærk dansk poprock-arv og føjer sådan set i den forstand også nyt til.
Vinylen
Den anmeldte vinyl kommer i et gatefold-cover som er veludført i et mat design med teksterne trykt på indersiden. Vinylen er tung og blank og lyder ganske godt. Den er trykt hos Nordsø Records der bl.a. slår sig op på en skrap manuel kvalitetskontrol. Der er minimalt med støj og et inner sleeve med antistatisk plastik, så vi klager ikke. Produktionen er neutral men ret dynamisk og det kommer særligt til udtryk på pladespilleren.
/JacobG
Asger Techau – Descendence
Intet label
Intet katalognr
Ingen kommentarer