I disse tider er der al mulig grund til at være en lille smule tilbageskuende og ængstelig for hvad fremtiden bringer. Sidder man derfor fast i en håbløst senmoderne rille, kan man få sin lyst styret med Nicotine Nerves der leverer en omgang superbeskidt millennium-grunge blot to mand stærk på guitar og trommer. På debutalbummet “1995” folder Rasmus Rankenberg Madsen og Lauge Kjærulf Andersen sig ud med et udtryk der fint repræsenterer en arv fra en flok helte, der alle nærmest havde udspillet deres rolle før 1995 – forsanger Rasmus’ fødeår.
Umiddelbart er der masser på spil for duoen. Musikken er en omgang kompromisløs riff-baseret semi-punk, der har tilpas med kant til at være interessant, men som måske også savner en smule detaljerigdom. Undertiden lyder bandet som et Seattleband fra starthalvfemserne, mens de andre gange formår at trække lyden i en mere moderne og ret dansk retning. De kan dog ikke løbe fra deres punkede lyd som er ret veldefineret i åbneren “Headache”. Med en betonsiloeffekt på vokalen og tilpas tør lyd på guitar og trommer, er der ikke langt fra lille Danmark i det sure 2019 til det klæbrige industritunge England i farligfirserne.
Lidt samme følelse får man med “Alive”, der bygges op omkring et stærkt riff, mens det hele bliver lidt mere moderne i “Absurd”. Et enkelt tryk på effektknappen og guitaren lyder meget mere som dansk postpunk. Ikke at det bliver ringere af det.
Grunge-følelsen er fuldt til stede i “Is That So Bad”. Her lægger Nicotine Nerves ikke skjul på hvem der er deres helte – og så kan man kun elske hvordan vokalen artikulerer “bad!”
Nicotine Nerves blander genrer, men holder sig dog ret dydigt til de virkemidler, de fra starten benytter sig af. Når man kun er en duo med guitar og trommer, er det en ganske hårfin grænse der adskiller den almindelige øvelokalelyd den dag bassisten var syg, fra den relativt store lyd de to lykkes med. Om det fungerer live, vides ikke. Om de slæber en bassist med, vides heller ikke. Produktionen lykkes til gengæld med at hæve lyden op over det mangelfulde.
Er man til ny grunge-punk med rigelige afstikkere til alle de gamle inspirationskilder, er der nok at hente i Nicotine Nerves debutudbrud. Musikken føles som om den er drevet af en ægte passion for det puritanske udtryk, der kun lige skal understøtte vokalens temaer. Der er således ikke behov for hverken klang eller bund eller kor eller synth. Følelsen er ægte om man vil det eller ej, og det kan man sådan set kun have respekt for. “1995” udkommer om uge, men allerede nu har duoen været et smut rundt og spille deres musik for publikum. Måske var du med?
Vinylen
Den anmeldte vinyl er nydeligt blank og kommer i et snedigt designet cover der forestiller et gammelt vhs-bånd. Produktionen er udmærket neutral og afvikler fint de områder i musikken der kræver lidt mere svung, og selvom duoen af naturlige årsager ikke lyder som en kvintet, er der alligevel en god dynamik. Heldigvis er man ikke faldet for fristelsen og har skruet ekstra op for bækkenerne. Trommerne er således tilpas afbalancerede – afdæmpede når de skal og tydelige når de skal. Forrest i lydbilledet ligger vokal og guitar som genren byder.
/JacobG
Nicotine Nerves – 1995
Middle Ear Recordings 2019
Katalognr: MER12-05
Ingen kommentarer