I midten af et almindeligt dansk efterår mellem gråvejr og jordlugt og endnu mere almindelig mørkevemod, møder man den omnipotente Hvalfugl. Den århusianske trio åbner deres album “By”, som netop er udkommet på vinyl, med “Novemberhymne” som i ordets bogstavligste forstand må være selve indbegrebet af den november der er lige om hjørnet. En folkinspireret jazzhymne med bas, klaver og elektrisk guitar der skildrer et køligt landskab med et ørehængende tema, der når det spilles unisont af klaver og guitar, bare dufter af alt hvad man kan komme i tanke om med lukkede øjne.
På “By” er der plads til fordybelse. F.eks. som det kan opleves i “Lomborg”. Tempoet er sænket i forhold til åbneren og det tålmodige fortælletempo fremhæver instrumenternes kontraster, så stemmerne næsten bliver en musikalsk samtale. Læg mærke til de små pauser og det lækre klaver. Er det mon i virkeligheden der musikken fortæller mest, mens akkorderne får lov at ringe ud?
Hvalfugl spiller en mættet omgang højstemt folk med et udtalt jazzet præg, og alle numre på “By” er således en fortolkning af det nordiske, og modsat en renere jazzform, er det som udgangspunkt melodierne og ikke improvisationen der bærer oplevelsen. I “Mäsk” er folkmusikken helt tydelig. Man kan næsten fornemme den lette elverdans og en flok barfodede dansere et eller andet magisk sted. Samme oplevelse får man på flere af albummets numre. Melodierne adskiller sig fra hinanden, men oplevelsen er den samme. Undertiden spiller instrumenterne også solostemmer, der skal give fornemmelsen af stemmer der taler, eller følelser der skifter.
Musikken på “By” er tæt og koncentreret og trioen holder sig stramt til en velkomponeret skabelon, der fremstiller deres musikalske evner på bedste vis. Sammenspillet er forrygende godt, både hvad angår melodi og rytmefølelse. Der er passager af stor skønhed mange steder på “By”, og måske allermest i de kompositioner der er længst nede i tempo. I titelsangen “By” skifter akkorderne lige nøjagtigt tilpas skævt til at man kan mærke den uforløsthed, der også er i de fortællinger, Hvalfugl på inspirerende vis har sat sammen. “By” er en ballade med stor lyd, og når klaveret åbner helt op for klangen, så er der kuldegysninger for alle pengene. På samme måde tager “Listevalsen” en let og kærlig svingom med lytteren. Denne gang uden klaveret men med et såkaldt harmonium, der kunne forveksles med en akkordeon – og folkemusikken står endnu skarpere.
Vinylen
Den anmeldte vinyl gør nærmest alt godt for Hvalfugls musik. Lydbilledet i produktionen er stort og åbent, og det er nemt at adskille de tre instrumenter fra hinanden. Ved høj volumen var der en del støj fra vinylen, men det burde forsvinde ved en hurtig omgang pladevask. Efter godt tre kvarter i selskab med “By”, står det dog klart, at den inspiration de tre gutter i Hvalfugl har hentet i den nordiske folkemusik, lykkes de med at formidle på en ny måde. Det er næsten ubærligt smukt når det er bedst, og faktisk er det næsten hele tiden. Med “By” fortsætter Hvalfugl en tradition der tog sin begyndelse med Jan Johanssons “Jazz på Svenska”. Man kan kun håbe det fortsætter.
/JacobG
Hvalfugl – By
Intet label
Ingen katalognr
Ingen kommentarer