På pladespilleren ruller “Geogaddi” stille og roligt i gang. Der er tilpas mørkt i rummet, så lys og andre livgivende elementer ikke forstyrrer den oplevelse, jeg ved, jeg nu skal have. Kun tung sommerregn høres nu og da mod de største ruder i rummet. Det er herligt rituelt.
Boards of Canada toner ind med det atmosfæriske præludium “Ready Lets Go”, der kun kort lader lytteren forstå, at her åbner et mørkt mesterværk langsomt men sikkert. “Music Is Math” tager over, og en solid bas følger trop, inden de støjende rytmer fuldender lydbilledet. Og med ét lukker jeg øjnene og henkaster mig villigt og næsten underdanigt til det dystre epos brødrene i Boards Of Canada efter sigende lod komponere oven på desillusionen efter 9/11.
Umiddelbart er oplevelsen relativt behagelig et stykke inde i “Music Is Math”, men de klagende undertoner bliver langsomt tydeligere, og på magisk vis får de lagt grunden for først den skrattende “Beware The Friendly Stranger” og siden den psykotiske “Gyroscope”, der med en anmassende rytme og et desperat menneske i baggrunden, der manisk remser tal i mere eller mindre vilkårlig rækkefølge, får uhyggen til at brede sig, mens man febrilsk leder efter lidt lys i det mentale mørke.
På side B kan man igen sænke skuldrene, mens man både lytter til meditative atmosfæriske indslag som “Sunshine Recorder” og den gennemsnitligt ubehagelige “Julie And Candy”, der både er varm og rar men forunderligt iskold på samme tid. Hele tiden arbejder man med sig selv, og de instinktive følelser musikken vækker. Hele tiden er det ambient for fuld skrue. Det vil sige masser af synthflader og tunge trommebeats, der holdes simpelt men insisterende. Altid er der bassen, som bevæger sig horisontalt gennem rummet og rammer mig i brystet. Den sære stemme i “1969” der åbner side C, efterlader ikke følelsen af befrielse. Tværtimod er de talte ord både elektriske og forvrængede og minder om noget optaget i en gummicelle, mens et vanvittigt menneske i absolut paranoia vræler sin galskab.
Although not a follower of hseroK divaD (1969 in the sunshine)
She’s a devoted Branch Davidian (1969 in the sunshine)
Although not a follower of hseroK divaD (1969 in the sunshine)
She’s a devoted Branch Davidian (1969 in the sunshine)
1969 in the sunshine
1969 in the sunshine
1969 in the sunshine
1969 in the sunshine
På alle 5 sider vinyl (side 6 er uden tracks) er musikken opdelt med små musikalske vignetter på omkring 1 minut. De markerer typisk overgangen fra et tema til et andet og sender budskaber afsted, som man knapt når at opfange, før de er forbi. Den astrale “Alpha And Omega” åbner side D, og dens cirkulære udtryk efterlader tydelige billeder af det ydre rum og civilisation på andre måder og med et underfundigt etnisk spor, der kunne lyde indisk. Men så i “The Devil Is In The Details” bryder kontrasterne helt sammen. En boblende kvindestemme taler til mig som en terapeut, alt imens en barnestemme klager sig i bagrunden. Prøv, kære lytter, at blive et bedre menneske, mens du tåler musikkens forstyrrelser og den regnvåde rytmik. Jeg kan ikke.
De tre vinyler kaster store oplevelser af sig, og man er fuldkommen udbrændt efter over en time i selskab med Boards Of Canada. Musikken er både smuk og vanvittig på samme tid, og man føler, at man kun lige har kradset i overfladen. Det er absolut ikke lettilgængelig musik, man lige smækker på som baggrundstema til en hyggeaften med glade venner og bekendte. Her må man forvente, at oplevelsen kræver ro og fordybelse som en kompleks roman. De to brødre har et sjældent flair for melodi, der bare ikke må stå alene. Melodien er nok et fast holdepunkt undervejs, men den udfordres af de melodibrydende elementer, der findes overalt i Boards Of Canadas musik.
Der er selvfølgelig ingen omkvæd og vers i den her slags musik, men hvis man vil have større oplevelser, end den man kan få på traditionel vis, så er “Geogaddi” en enestående mulighed. Vinylerne er fænomenalt vellydende. Der er en bund og en detaljerigdom i hele lydbilledet, der må have taget lang tid at skabe. Som et prosadigt med mere mellem end på linjerne.
Den anmeldte udgave er et reissue fra 2013, der samtidig har været en tur igennem mastering igen. Da jeg kun kan sammenligne med digitale udgaver, kan jeg ikke udtale mig forskellene på denne udgave og på originalvinylen fra 2002. Lad det dog være sagt, at denne udgave på ingen måde skuffer.
/JacobG
Boards Of Canada – Geogaddi
Warp Records/Music70 2013 (2002)
Katalognr: warplp101r
Ingen kommentarer