Metalbedstefædrene Black Sabbaths berømte debutalbum med samme navn, er genudgivet lystigt siden 1970, og man kan spørge sig selv, om denne udgave så gør noget fundamentalt anderledes end alle de andre. Det umiddelbare svar er – nej, det gør den ikke, men man får en fin ny og blank 180 grams vinyludgave i et flot gatefold-cover, og er man samler og fan, kan det såmænd være grund nok til at købe kopi af klassikeren.
“Black Sabbath”, som jo af nogen kaldes det første egentlige heavy metal-album, er ikke som heavy metal er i dag, men man forstår godt, hvad der henvises til. Riffene blev tungere og teksterne ikke mindst mere mørke. Man sidder dog ikke med følelsen af, at man lytter til metal, når Black Sabbath med Ozzy Osbourne i forgrunden synger om djævelens komme. Man kan mærke at musikken trækker tunge veksler på dystre virkemidler, og det virker helt efter hensigten. Det er lige dele syrerock og hard rock, som først og fremmest præger oplevelsen.
Det er interessant nok, at hele albummet efter sigende er indspillet over blot 12 timer med ene first takes, og med hele bandet på en gang. I dag optager man sjældent musik på den måde, og puritanere vil måske mene, at netop det har taget sjælen ud af musikken. Sjæl er der masser af på “Black Sabbath” og når man ved, at indspilningen foregik på den måde, så er det faktisk lidt federe. Der er detaljer og virtuositet i musikken, der uden diskussion kalder på respekt. Det kommer f.eks. til udtryk i den episke “Warning” der slutter side B. Guitarist Tony Iommi spiller en svinsk beskidt guitar igennem store passager, mens bandet hænger godt på.
Der er masser af vellyd, selv om produktionen er præget af, at musikken er fra 1970. Både trommer og bas lyder helt anderledes på moderne rockplader. Er man tilhænger af den denne rå optageform, hvor guitaren fylder markant mere end de øvrige instrumenter, så er “Black Sabbath” uden tvivl lige sagen.
Black Sabbaths tekstunivers er også ret interessant, da det bevæger sig i – på det tidspunkt – hidtil uset terræn. Man synger nu om temaer, der ikke var noget offentligheden, var vant til at beskæftige sig med i deres musik. Læs bare det her uddrag fra åbneren og titelsangen “Black Sabbath”.
Is it the end, my friend?
Satan’s coming ‘round the bend
people running ‘cause they’re scared
The people better go and beware
No, no, please, no
Nuvel. I denne post-postmoderne verden, er der heller ikke mange mainstream kunstnere, der sælger plader med den slags tekster, men chok-effekten er måske lige knapt så voldsom som i 1970.
“Black Sabbath” er en glimrende rockplade, som har passager af stor musikalsk kvalitet. Der er masser af nostalgi for et metalhoved og for andre rockelskere. Vinylen fra 2015 er helt støjsvag, og musikken er overraksende klar og frisk i højttalerne. Har man ikke mod på at grave den gamle udgave frem, så er denne nye version ikke spor uinteressant, selv om den nok er en smule overflødig set i et større kunstnerisk perspektiv.
(Den medfølgende CD har jeg ikke lyttet til)
/JacobG
Black Sabbath – Black Sabbath
Sanctuary Records/BMG 2015
Katalognr: BMGRM053LP
Ingen kommentarer