I Sverige er den politiske korrekthed langt mere mainstream, end den er i Danmark. Det androgyne band Könsförrädare udgav i 2013 albummet “Curse All Law”, der i den politiske korrektheds navn lægger afstand til traditionel kønspolitik og den sexistiske fokus på krop og udseende, der er udbredt i nutidens kommunikation ved at fremstå som fire enskønnede mænd og kvinder.
Vokalen, der er både skinger og intentionelt klagende, underbygger følelsen af en ung, kønsneutral vrede, som andre vrede unge sikkert nemt kan identificere sig med. Det kan imidlertid være svært at se, hvordan den vrede skal berige mange andres liv. Musikken er trukket tilbage i lydbilledet, så vokalen toner endnu tydeligere frem. Undertiden sidder man med følelsen af, at stemmerne reciterer (læs: skriger) poesi ovenover en beskeden lydflade. Bandet spiller ret godt, og musikken er interessant nok, men det er helt klart den selviscenesættende vokal, der overtager oplevelsen på de fleste af numrene. Oven i det benytter bandet ofte den ucharmerende trend at lade to stemmer synge samme toner på samme tid. For ofte skaber det en oplevelse af, at de to stemmer står side om side, klagende og i øvrigt ubekymrede omkring deres eget udtryk. Hvorfor skal vred musik være båret af en protestagtig ligegyldighed overfor den æstetiske oplevelse? Er de meningen, at lytteren kun skal kunne udholde side A, før man har brug for en pause?
Sandsynligvis er det bare anmelder, der er låst fast i sin konforme boble, og fair nok, det er jeg måske også. Men den her slags musik benytter sig af virkemidler, der er blevet for klichée. De ellers ret relevante tekster drukner i al vreden, men Könsförrädare er ikke bange for at tage kontroversielle emner op. I “C’mon Superiors” forsvinder flygtningens historie helt i den utroværdige vokal, og det der burde være en tiltrængt øjenåbner, ender med at blive et gennemskueligt og påtaget forsøg på at lyde bevidst og ansvarfuld.
They gave me a job and a place to sleep
I never slept
I guess that’s me
they gave me history
a selected group of friends
Når musikken bliver en hæmsko for oplevelsen af den udmærkede lyrik, kan man spørge sig selv, om det i virkeligheden var bedre, hvis bandet havde udgivet en digtsamling i stedet for. Der er ikke noget i albummets 10 numre, der for alvor giver lyst til mere “könsförrädderi”. Det er muligt, at det virker i Sverige, men den punkrockede stil i indieforklædning lugter langt væk af noget, der hører en anden tid til. En tid hvor den slags musik kostede blod, sved og tårer for bandet, og hvor vreden kom indefra. Fra mennesker midt i uretfærdigheden og den sociale slagside og ikke fra velfærdsbørn, der kun nogensinde har læst om uretfærdighed og undertrykkelse, og ikke virkelig har følt den på egen krop.
Syng for alt i verden om alt det urimelige i vores samfund – for det findes der rigeligt af – men gør det, så vi andre tror på det. Alt andet er bare unødigt slid på pick-uppen.
/JacobG
Könsförrädare – Curse All Law
Teg Publishing 2013
Katalognr: TEG028
Ingen kommentarer