Langs den brede, farbare genrevej hygger meget dansk musik sig med simple virkemidler og et fængende refræn og ikke så meget andet end det. Ud ad snørklede sideveje allerhelvedes langt fra skabeloner og systemer og genkendelighed, støder man ind i Synd og Skam og deres plade fra sidste år: “Billeder af Mesa”. Og pyha! Hvordan finder man nogensinde hjem igen efter sådan en omgang?
I 12 musikalske eksperimenter forsøger orkestret at gribe fat i delelementer fra andre genrer, mens de aldrig sådan helt holder fast. Man lytter til fragmenter af poplyrik og popmusik, men musikkens omskiftelighed tillader også trip-hop, hiphop og elektroniske beats. Der benyttes næsten sygeligt konsekvent autotune til vokalen, og man kan godt fornemme, at det måske er bandets stille protest mod det kunstige og forlorne ved nutidens musik. Den konstruerede følelse er gennemgående i den musikalske baggrund, og det fungerer udmærket, hvis man anerkender den præmis, som bandet opstiller for oplevelsen af det her værk. Man skal lytte til musikken, som man ville læse et postmodernistisk digt. Forvent det uventede og forhold dig kritisk til tekstuniverset. Åbningsnummeret “Kammer 3.0” giver et meget godt billede af, hvordan resten af pladen udfolder sig. Der er masser af musikalitet og overskud på den konto, og i det sekund vokalen får lov at arbejde, lyder det næsten som digtrecitering med underlægningsmusik. Der er kun én strofe, og den sidste verslinje: halvdelen af livet gentages igennem sidste halvdel af nummeret i skiftende emotionelle udtryk. I “4.0+Som om du så mig” får lyrikken frit spil, og det er her anmelder for alvor får testet sine koncepter.
Fake malerinde
2,3,0,5,1
Rockband malerinde
Fake malerinde
Rockband malerinde
Stråletal 943, 4906, 5215, 6314, 6832
Okay det her beat det kører
Hvad sker der her? Vi tænker stadigvæk. Synd og Skam har forfattet de fleste af deres tekster i så indforstået en jargon, at det er meget svært tilgængeligt. Sammen med den umiddelbart meget skæve lyrik, gør musikken ikke meget for at samle trådene. Faktisk understøtter de musikalske dele det specielle tekstunivers. Ind imellem lyder det rigtigt lækkert. Som i “Nyrock m Jonas Okholm”. Musikken er i dette nummer både blød og atmosfærisk, men også tovlig skæv og skinger. Teksten er igen spændende omend totalt strukturforladt, og man føler sig lidt ført rundt i manegen.
Der er en mellemlang dimensioneret rygsæk med en 5 på den
Hun tar bær ud af hendes lomme, det holder søvnmedicin
Den sidste er en miniaturerygsæk lille nok til at passe i en andens hånd, mærket 12
Ka du ta mig som en lomme fuld af piller
Hun tar bær ud af hendes lomme, mærket 12
Musikken er meget omskiftelig, og det bidrager til, at man aldrig helt opnår en følelse af, at numrene har en sammenhæng. Vi er derfor i tvivl. Hvad vil Synd og Skam fortælle os med det her? Har de taget et screenshot af en tilfældig hjemmeside og omgjort det til tekst, eller har de raflet på tur og fordelt de fedeste ord de kender i et autodigt? Vi ved det ikke, men det gør måske i virkeligheden heller ikke så meget. Bandet har et eller andet på hjerte, og det er så vores opgave at forstå budskabet. Hele oplevelsen af “Billeder af Mesa” er kaotisk men også interessant og udfordrende. Man kan ikke nødvendigvis påstå, at man har haft en musikalsk oplevelse efter endt lytning. Det er nok i virkeligheden noget andet. Som når man snubler over en flise, der ligger højere end de andre på et ellers lige fortov. Synd og Skam er den flisekant, der vækker dig fra søvngængeriet, men også den som er irriterende og uventet. “Billeder af Mesa” kan ikke undgå at efterlade et prætentiøst aftryk. Der er efter anmelders mening skruet for meget op for det, man ikke kan høre. Selv med flere gennemlytninger i baghovedet hænger det ikke rigtigt fast, og lysten til at sætte pladen på igen, er der bare ikke.
/JacobG
Synd Og Skam – Billeder af Mesa
Escho 2015
Katalognr: ESC53
Ingen kommentarer