Nu er jazz jo sådan set rimelig meget et storbyfænomen, og der er nærmest ingen grænser for, hvor urbant det kan lyde og, hvor præcist musikken sommetider kan skildre et byliv med dets op- og nedture. James Hardway, som egentlig hedder David Harrow, er fra England og London, og på “Welcome To The Neon Lounge” får den urbane storbylyd en endnu vildere kant og et endnu mere hektisk forløb. Her møder man moderne jazz i selskab med den dengang ret nye genre kaldet Drum n’ Bass, og det går i al sin enkelthed ud på at sætte harmoniske og til tider ret ambiente klangflader sammen med desperate breakbeats, så der opstår en mystisk kontrast imellem det atmosfæriske og den påtrængende rytmik.
“Welcome To The Neon Lounge” er først og fremmest jazzmusik, der lever sit eget liv ovenover det hektiske beat, og fra de første rolige 2 minutter af åbningsnummeret “Neon” er scenen sat til overlevelseskamp i storbyen, der kører i dobbelt tempo, og som man uafladeligt føler sig klemt i på en måde, der ikke kun er intimiderende men også sælsomt befriende. Det hæsblæsende tempo er undertiden en hæmsko for en dynamikelsker, da det faktisk aldrig rigtig stopper. Det er altså ikke uden en hvis følelse af stress, man lytter til James Hardway. Men det er efter al sandsynlighed meningen med dette album. At skabe et underlægningstema til hverdagen i den by, hvor alle har travlt og aldrig stopper op og kigger på hinanden, men bare blæser forbi og videre i den såkaldte overhalingsbane, indtil de dør på udramatisk vis og en anden fortsætter i samme tempo.
Ser man bort fra det hidsige beat, ligger der over det en masse rigtig spændende jazz og instrumentalperformance, der appellerer direkte til lytterens indre reaktionære musikfascist. Brugen af saxofon og trompet præger ret direkte den jazzede lyd. Men James Hardway får også trukket store veksler på klaver og synth og andre spændende effekter, og det giver albummet en ret unik kompleksitet og efterlader et indtryk af stor musikalitet.
Selv om musikken nok kører i femte gear hele tiden, så skifter melodierne alligevel rum, og det er således ikke hele tiden, man opholder sig midt i trafikken af mennesker. Undertiden flytter stemningen sig til mere lukkede rum som i “Vibe Merchant” eller som i “Heavy Heart”. Det tilfører albummet en anelse flere nuancer, og det klæder det samlede indtryk.
Musikken egner sig ikke vildt godt til at sidde alene med i sin stue. Faktisk fungerer det bedst, når man kommer op at stå og gerne som bagrundsstemning til en velbesøgt fest. Vinylen er udkommet som dobbelt LP, og den findes kun i denne version. Der er en del til salg på Discogs.com, og de er ikke ret dyre. Vinylen lyder godt, og den formår at understøtte den afgrundsdybe bas bedre end de digitale udgaver.
Køb den hvis du er vild med Drum n’ Bass af den gamle og ægte slags, eller hvis du kan lide spændende jazz-hybrider.
/JacobG
James Hardway – Welcome To The Neon Lounge
Recordings Of Substance 1997
Katalognr: HEMP 13 DJV
Ingen kommentarer