Tool – Lateralus

Der er to lag i en analyse af dette mesterværk fra 2001 af det amerikanske band Tool. Det første lag handler om musikkens umiddelbare tilgængelighed og det andet lag handler om deres tekstunivers og sangkomposition. For at denne anmeldelse ikke skal blive for lang, beskæftiger den sig primært overfladisk om begge lag, og der skal derfor allerede fra starten lyde en opfordring til at anskaffe sig denne plade og komme i gang med at lytte selv.

Hvis man leder efter metal, der kan nydes helt bevidstløst med en fadøl i den ene hånd og den anden højt hævet som djævlehorn, mens man headbanger, så er “Lateralus” nok ikke sagen. Denne plade er først og fremmest et meget dybt og krævende værk, som benytter alle mulige virkemidler for at fremstå sådan. “The Grudge” starter første af de to LP’er op med lyden af et filmapparat der starter. Tungt riff i med bas og guitar i sammenspil buldrer afsted og trommerne tordner atmosfærisk, inden Maynard James Keenans vokal meget kontant får taget hul på det lyriske:

Wear the grudge like a crown of negativity.
Calculate what we will or will not tolerate.
Desperate to control all and everything.
Unable to forgive your scarlet lettermen.

“The Grudge” er et godt eksempel på den skaberkraft, dette band besidder. Man bliver rent ud sagt kastet rundt som lytter. Maynard James Keenans vokal er vildt mangefacetteret og kan udtrykke både den blideste ømhed og den mest brutale ondskab, og gør netop det i denne hæsblæsende indledning. Bare vent til ca. 7 minutter inde i sangen hvor han i et 25 sekunder langt primalskrig totalt manifesterer sig som en af genrens aller bedste sangere.
Flere af pladens numre er korte mystiske mellemstykker, der kan fungere lidt som overgange mellem de længere numre. Her bliver der eksperimenteret meget med lyd og produktion, og man kan diskutere, om det egentligt giver pladen ret meget. Til gengæld er alle fuldlængde numre på denne plade rene mesterværker. Et andet eksempel på på det, er “Schism”. Nummerets signaturriff er spillet på bas og er gennemgående i en sang, der skifter takt næsten konstant, men som bibeholder sit udtryk. I “Schism” får man også virkelig trommeslager Danny Careys totale dominans at føle. Han er helt unik på trommer, og spiller sit instrument mere end nogen anden. Det er som om, at trommer i Tools musik ikke bare skal levere power og bund. De skal også spille toner og ja, næsten melodi.

Sidste nummer på side C er titelnummeret “Lateralus”, og lad det være sagt med det samme, at her når pladen sit absolutte højdepunkt. Bandet kaster sig ud i et nummer opbygget ved hjælp af Fibonacci-tal, som er de tal, der udgør en spiral der konstant udvider (sådan groft formuleret). Taktstykkerne flere steder i nummeret skifter derfor således: 1-2-3-5-8-13. Det er vanvittigt, men også totalt indlysende, at hvis nogen skal gøre det, er det Tool. Det er hyperintelligent musik, der kræver en opmærksom lytter, men som af en eller anden grund aldrig bliver prætentiøst. Musikken er selvfølgelig godt produceret. Ind imellem kunne man ønske sig, at produktionen bar lidt mere dybde især i bas og trommer. Men det er sikkert en smagssag.

Denne plade er en limited edition picture disc, som Tool udgav i 2005. Der findes ikke ret mange af dem i butikkerne , men den skulle være til at finde på nettet. Pas på med ikke at købe en af de utallige uofficielle udgivelser, der også findes på vinyl. Man render nemt ind dem på markeder og genbrugsbutikker. Den eneste der er udgivet som picture disc, er den officielle fra Tool selv (se billeder nedenfor), og som samlerobjekt er den et must-have. Som mange picture discs er der også støj på denne. Det når aldrig et niveau, der ødelægger musikken, men i stille passager, kan det godt være et irritationsmoment.

/JacobG

Tool – Lateralus
Volcano/Tool-Dissectional 2005
Katalognr: 61422-31160-1 LP/ 61422-31160-1 LP, 61422-3116-1 LP/61422-3116-1 LP