Kombiner en flok franske hval- og miljøforkæmpere og teknisk, progressiv halvdødsmetal, og man får Gojira. Umiddelbart en ret utilgængelig kombination, som ikke sådan tydeligt lader sig forklare. Får man derfor brugt lidt tid i selskab med de fire forrygende dygtige musikeres værker, så aner man så småt en mening.
Bandet, der har eksisteret siden 1996, er for alvor trådt ud på metalscenen som et af de bands, man skal opleve live. De spiller så konsekvent og næsten overmenneskeligt på især trommer og guitar, at man kan have svært at tro på, at de ikke bare har smidt en CD på bag scenen. Så det man hører allerede i første nummer på denne flotte og veludførte plade, er altså virkeligheden, og den er brutal og mørk men også livsbekræftende.
Gojira spiller en form for teknisk metal, der er båret af den hyperdygtige trommeslager Mario Duplantier, og han lægger et heftigt groove og tempo både når det gælder blastbeats og de lidt tungere passager. De øvrige musikere spiller både stramt sammen med trommerne eller skævt af rytmikken, og det fungerer suverænt. Alle numrene er komponerede stykker musik, der ikke bare er metervarer i et uudtømmeligt katalog af intetsigende metalmusik. Hvis man samtidig gider bruge tid på at læse teksterne, så fremstår musikken endnu mere meningsfuld. Det er ret gode tekster, som ikke er opbygget af formklicheer, som andre har for vane. Favoritnumre er: “Explosia”, “L’Enfant Sauvage” og “Born In Winter”.
Vinylen som L’enfant Sauvage udkommer på, er god, men produktionen er lidt for “lukket”. Det er som om, de spiller inde i en kasse. Musikken får ikke helt lov til at slippe ud – hvis man kan sige det sådan. Deres coverart er til gengæld rigtig lækkert. Man kan dog stadig anbefale denne vinylplade, da det digitale alternativ er kedeligt.
/JacobG
Gojira – L’Enfant Sauvage
Roadrunner Records (2012)
Katalognr: RRCAR 7651-1
Ingen kommentarer