Evigt produktive Ryan Adams udgav i 2014 denne plade efter eget navn. Fans af Adams vil sandsynligvis spontanelske denne plade, men andre, der ikke kender ham så godt, vil efter et par gennemlytninger sandsynligvis forstå, hvorfor den her fyr er ret populær. Allerede i første nummer kan man høre den diskrete lyd af andre genrer, der har fundet vej ind i hans fortrinsvist rockede musikunvisers. Det lugter lidt af nordøstamerikansk country. Kan man lide singersongwriter musik, så er man ikke gået galt i byen her. Ryan Adams har en fed vokal, og han kan skrive hits.
Numrene er klassiske guitar- bas- trommer- og keyboardsange med Adams vokal som et ret bærende element, og det fungerer godt. Det er den umiddelbare melankolske stemning der præger de fleste numre, der veksler mellem ballader og mere rockede og uptempo. Alle numrene er sådan set udmærkede, men efter en gennemlytning, kan man godt sidde tilbage med følelsen af, at man lige har lyttet til ét langt nummer. Et par numre er lidt for anonyme, men der er til gengæld også et par virkelig gode numre. Musikken er godt produceret, og vinylen er i god kvalitet.
Favoritnumre: “Kim”, “Am I Safe” og “Stay With Me”
/JacobG
Ryan Adams – Ryan Adams
Pax Americana Record Company (2014)
Katalognr: PAX-AM 039
Ingen kommentarer